Forbudte Streger

Mads maler vildt, nærmest som var der sluppet en dæmon løs i de hvirvlende flader af maling og i de rastløse og vibrerende streger, der kendetegner hans værker.
Farvepaletten er lige så hidsig, den stikker af i alle retninger og virker ublandet, trukket direkte fra tuberne, bøtterne eller hvor malingen nu kommer fra.
Når man træder ind i Mads Kjær Krabats billedverden, så træder man ind i en menneskeverden, ind i et billedkabinet, hvor mennesket indtager den helt centrale plads. Man kommer helt tæt på i en slags malerisk closeup, hvor især ansigtet indtager en markant plads i billederne.
På den måde trækker Mads Kjær Krabats værker på portrætkunsten, en genre der ikke længere fylder så meget på kunstscenen, eller måske mere præcist har det med at poppe op nu og da, gerne som et spor i en kunstners virke eller som særlige kunstneriske fortolkninger.
Historisk set har portrætkunsten tjent den funktion af skabe et minde om en enkeltperson og den har ikke overraskende været en genre, der var reserveret for de rige og magtfulde. En anden essens i genren har været at indfange den portrætteredes karakter, vedkommendes menneskelige særpræg. Her har genre undergået en markant transformation, fra middelalderens typeportrætter til renæssancens magtiscenesættende adelsportrætter over realismen og til modernismens symbolladede og abstrakte portrætter, hvor de særlige menneskelige karaktertræk gives fri i malerisk fri fortolkning.
Mads Kjær Krabats menneskeportrætter trækker spor fra flere af de forandringer, som portrætkunsten undergik i modernismen. Dels er der tale om ultra-ekspressive billeder, hvor menneskeansigter smelter ud af farvefladerne eller aftegner sig med brede, heftige penselstrøg, som var de gjort af et netværk af tråde eller fletværk.
Ansigterne ser faktisk langt mere tegnede ud, end malede. De har en grafisk kvalitet, der eksisterer sideløbende med det vilde. Nok kan man spore kunstnerens voldsomme og kraftige bevægelser i stregerne og konturernes udformning, men de danner et hele, billedet fremstår som en kraftfuld helhed, et tegn.
Mads selv er også tegnet, markeret og mærket. Hans ansigt prydes af to vertikale streger, der finder deres vej ned til en krop, som også er fyldt med tegninger på huden, med tatoveringer.
De to streger er som to størknede tårer, der har fundet deres vej ned over kunstnerens ansigt, men som nu er stivnet i en endelig form. Tårer har det jo med er forsvinde. Vi tørrer dem væk fra børns ansigter med vores hænder, gnider dem selv af i ærmet eller lommetørklædet. Men Mads’ tatoverede tårer består. De konfronterer os og ligesom hans vilde billeder afkræver de os en reaktion.
Det vil(d)le måske være ubærligt, hvis ikke det hele var så levende, flydende og vitalt. Krabatens univers er en farveeksplosion af de monstrøse, men også meget menneskelige kræfter.